Kjargaardens historie
I 2001 stiftede Niels Willumsen driftsfællesskabet Kjargaarden I/S sammen med sønnerne Karsten og Jørn Willumsen samt Ole Madsen. Der er drevet planteavl og grise- og slagtekalveproduktion på bedriften. Siden I/S’ets opstart er produktionen løbende udvidet gennem opkøb.
I 2019 valgte Jørn Willumsen at søge nye udfordringer og Kjargaarden I/S overtog Jørns landbrugsaktiver. I 2021 blev Niels’ andel generationsskiftet til Ole og Karsten, og de har således været eneejere af Kjargaarden siden med 50 pct. ejerskab til hver. Samtidig blev virksomheden omdannet fra et I/S til et ApS.